Arbejdsliv – baggrund
Jeg har arbejdet som psykolog i 33 år, altid med børn og deres familier.
25 af mine arbejdsår var i børnepsykiatrien, dels på Bispebjerg hospital, dels på ambulatoriet i Gentofte, hvor jeg udover undersøgelses- og behandlingsarbejde havde særligt ansvar for metodeudvikling, bl.a. af konsulentfunktion og undersøgelsesmetodik.
I 2005 blev jeg privatpraktiserende.
Siden 1984 har jeg været sagkyndig dommer i Østre Landsret ved børnefjernelsessager og var medlem af ”Graversen udvalget” 88-90 vedr. ”Indsatsen om børn og unge med særlige behov”.
Har undervist og skrevet om anbragte børn samt om socialfaglige temaer som undersøgelsesmetode, systematisk sagsbehandling og handleplaner.
Var i 15 år knyttet til Københavns Byret som sagkyndig konsulent i skilsmissesager, og har beskæftiget mig med skilsmissefamilien og barnet i den gengifte familie.
Gennemførte i årene 98-2000 projekt med titlen ”Målrettet og koordineret støtte til børn af psykisk syge forældre”. Har undervist og arrangeret temadage med dette og andre emner.